FOSS' nye hovedsæde i Hillerød
|
FOSS i Hillerød har besluttet at bygge nyt hovedsæde på en ny tilkøbt grund i Hillerød – tæt på Hillerød Kommunens nye kommunekontor samt en række andre markante nybyggerier. Hovedsædet kommer, udover de administrative funktioner og IT, i hovedsagen til at rumme udviklingsafdelingen med tilhørende funktioner og speciallokaler som projektlokaler, laboratorier m.v. Selve bygningen har en økonomisk ramme på ca. 150 mio. kr. Viborg Ingeniørerne er totalrådgiver på projektet og har således både rollen som bygherrerådgiver og som projekterende. Byggeprojektet har været ude i en arkitektkonkurrence, som er blevet vundet af Sahl Arkitekter fra Århus. I henhold til arkitektens vinderforslag bliver bygningen en rombeformet bygning med et atrium i midten. Bygningen bliver på 4 etager inkl. fuld kælder og på i alt ca. 13.000 m2. Hvis økonomien tillader det, vil kælderen muligvis blive udvidet til en fuld kælder. Bygningen er udformet og placeret på grunden med særlig fokus på en formidabel udsigt til Frederiksborg Slot. |
Som beskrevet skal nybygningen for en stor del rumme udviklingsafdelingen, som medarbejdermæssigt alene beskæftiger ca. 30 % af de medarbejder, som i fremtiden får deres daglige arbejdsplads i den nye bygning. Byggeprojektet har derfor arbejdstitlen ”FOSS Innovation Center”.
|

I atriummet midt i bygningen er en stor bred trappe op til etagerne, som også kan anvendes i forbindelse med større forsamlinger.



